Kromosomer og Gener

Hvad er et kromosom

Et kromosom er en organiseret struktur af et DNA (Deoxy Ribonucleic Acid) molekyle oprullet og snoet og beskyttet af protein. DNA molekylet et en dobbelt struktur sammensat af milioner af nukleotid basepar. Kromosomerne ligger inde i cellens kerne.

DNA indeholder den genetiske information i form af gener og man regner med at menneskets 46 kromosomer indeholder ca. 30.000 forskellige gener totalt med ca 1000 gener pr. kromosom, men der er enkelte små kromosomer med færre gener.
Hvert kromosom indeholder bestemte gener. Det er ikke tilfældigt. Gener for en bestemt ting sidder på et bestemt kromosom.

hvad er et Gen?
Et gen er en vis sekvens af DNA molekylet, et udsnit af nukleotid basepar forløbet, hvis størrelse varierer meget fra gen til gen.

Ingen mennesker har ens gener, fordi generne fra mor og far bliver grundigt blandet lige efter befrugtningen ved første celle deling. Ligesom når man blander et spil kort, her er der bare 30.000 kort og ingen får samme spil kort, lige med undtagelse af en-æggede tvillinger, som har samme gener fordi de er dannet fra samme befrugtede æg, som har fortsat med at dele sig i 2 separate fostre, istedet for normal ét.

Hvert af de 30.000 gener indeholder forskellig information om hvad kroppen skal gøre, hårfarve, øjenfarve, højde, udseende, psyke, intelligens osv.

Da kromosomerne optræder parvis (undtaget mandens Y kønskromosom) er der altid 2 gener for samme træk, et som stammer fra mor og et fra far, de er enten enige om det karakter træk de styrer eller uenige og "slås" om hvem som skal bestemme, hvem er mest dominerende (dominant eller recessiv, "vigende" gen).

Det bliver endnu mere kompliceret fordi mange træk bestemmes af flere gener, fx. øjenfarve bestemmes ikke kun af et gen.

En alm celle med cellekernen hvor de 46 kromosomer findes. Hvert kromosom består af et opsnoet DNA molekyle som igen er sammensat af millioner af nukleotid basepar.
En Sekvens af DNA'et, et stykke af Nukleotid basepar strengen, betegnes som et gen.

En Sekvens af DNA'et, et stykke af Nukleotid basepar strengen, betegnes som et gen.
Hvert gen giver instuktion til kroppens celler om at gøre sådan og sådan.

Simpel nedarvning - Mendels Genetiske love

Klassisk genetik - Mendel's nedarvning

Den klassiske genetik blev grundlagt af den østrigske munk Gregor Mendel i 1856 via sit omhyggelige arbejde med ærteblomster og nedarvning af simple træk som blomstens farve, som følger en simpel nedarvning med et enkelt gen hvor rød (gen kaldet "A") er dominerende over hvid (gen kaldet "a") som vigende gen.

For ærteblomstens farveGen kan planten genetisk hedde: AA (rød), Aa (rød) eller aa (hvid).
Der er altså 3 forskellige genetiske typer, men kun 2 forskellige udtryk (phenotyper), enten rød eller hvid.

Mendel påviste også at 2 simple karaktertræk nedarves uafhængig af hinanden, fx. farven og højden af planten, nedarves uafhængigt.

Han dyrkede og krydsede ca. 30.000 planter for at studere forskellige træk og hans arbejde er en meget vigtig brik i biologien og forståelsen af nedarvning.

Menneskets nedarvning
følger reglerne for ærteblomstens nedarvning, men langt fra alle karaktertræk har en simpel ét gen nedarvning som ærteblomsters farve, nogle karakter træk og nogle arvelige sygdomme følger den simple nedarvning, men mange træk er mere komplicerede, idet trækket bestemmes af 2 eller flere forskellige gener.

Øjenfarve bestemmes f.eks. af mere end et gen og det kan være svært at forudse ud fra forældrenes farve, hvilken øjenfarve barnet får.

Afkom fra ærteblomst planten er frøet = en grønært. Ærten skal først spire og blive til en plante og blomstre, før man kan se farven på blomsten.

Klassisk genetik - Mendels ærteblomster

2 forældre planter, den ene ren rød (genetisk AA) den anden ren hvid (genetisk aa) får afkom, som bliver en blanding Aa, som alle er røde fordi A, den røde farve er dominerende.

Afkommets farve fremtræder (phenotypen) som rød, men deres genetiske type er Aa med farven rød (A) som dominerende og med et gen for hvid (a) som ikke kommer til udtryk.

Det vigende gen for hvid (a) er skjult, det kommer ikke til udtryk, med det er der stadig og kan komme til udtryk i næste generation hvis et afkom får begge de vigende aa gener.
Se nedenfor hvad der sker når 2 af disse afkom formerer sig.

2. generations afkom
2 røde 1. generations planter formerer sig. De er begge genetisk blandet (Aa), men røde fordi A er dominerende og de har begge et skjult vigende gen for hvid, "a" genet)

...derfor er nedarvningen til afkommet, den klassiske for en simpel dominant/recessiv ét gens nedarvning. Nemlig med fordelingen 25% AA (rød), 50 % Aa (rød) og 25% aa (hvid), altså 3 røde og 1 hvid ud af 4 afkom.

Ærteblomst anatomi

Hun-delen: 1 Støvfang, carpel, med frugtanlægget (kommende ærtebælg) nedenunder, indeholdende æg = frøanlæg

Han-delen = støvdragere omkring støvfanget producerer spermier = pollen. Hvert frøanlæg skal befrugtes med pollen, for at blive en ært. Ærterne i den færdige ærtebælg er søskende, her femlinger, men genetisk forskellige. Befrugtes via bier, men hvis man skal studere arvegang, holdes blomsterne tildækket og der befrugtes med pensel. De kan bestøve sig selv, så hvis man skal krydse to planter, må man klippe støvdragerne af den ene.

Eksempler på Simpel nedarvning hos mennesker

Eksempler på simpel ét gen nedarvning

Her følger nogle eksempler på egenskaber som nedarves som simpel ét gen dominans/recessiv egenskab, ligesom ærteblomsternes farve (hvor dominerende gen er Rød mens det vigende gen er hvid).

Egenskaberne nedenfor er anført med det dominerende gen først / dernæst det vigende gen.

Husk at hvis en person skal udvise trækket for det dominerende gen, skal bare ét gen være dominerende, svarende til genotypen AA eller Aa.
... og for at et vigende gen skal komme til udtryk skal personen have begge vigende gener (aa), dvs. begge forældre skal levere et vigende gen.

Flere arvelige sygdomme følger samme arvegang.

2 forskellige karakter træk (2 forskellige gener) nedarves uafhængigt, f.eks. smilehuller nedarves uafhængigt af kløft i hagen.

smilehuller / ikke smilehuller
Aa blanding, kun ét smilehul, højre eller venstre

fure i hagen / glat hage

Hårlinie går ned i spids i panden / jævn hårlinie

øreflip fri / øreflip tilhæftet

evne til at rulle tungen / ingen evne

lige øverste læbelinie / bue-formet øverste læbelinie

Højre tommel øverst ved fingerflet / venstre øverst

evne til at sprede fingre i V / fingre spredes jævnt

​Flere karaktertræk med simpel arvegang

•  krøllet hår / Glat hår (Aa blanding: Bølget hår)
•  Brede læber / smalle læber
•  nærsynethed / normalsynet
•  normal nattesyn / natteblindhed
•  adskilte øjenbryn / sammenvoksede øjebryn
•  lange øjenvipper / korte øjenvipper
•  kan bevæge ørerne / kan ikke
•  Lige tommel / tommel buet bagud i yderste led
•  mandelformede øjne / runde øjne
•  Langsom ældning / forøget ældning

Lillefinger vender indad / er lige

Langetå længere end storetå / kortere end storetå

Arvelige sygdomme med simpel arvegang

autosomalt (autosom kromosomerne) recessiv gen
cystisk fibrose, føllings sygdom, seglcelleanæmi, thalassæmi, Alfa-1-antitrypsin mangel

Autosomalt dominant gen
Huntingtons Chorea, dystrophia myotonica, nsuro fibromatose-1, tuberøs sclerose


Arvelige sygdomme med simpel arvegang - bundet til køns-kromosomerne

Sygdomme Knyttet til X-kromosomet.
Har en simpel arvegang men da genet sidder på X køns-kromosomet (mænd X-Y og kvinder X-X), er der specielle forhold knyttet til kønnet.

Blødersygdom
Sygdommen har en X-bunden recessiv arvegang. Sygdommen er et vigende gen knyttet til X-kromosomet, som kvinder har 2 af og mænd ét af, dvs kvinder skal have to X kromosomer, begge med bløder sygdoms genet, for at sygdommen kommer til udtryk. Dvs begge kvindens forældre skal have genet for at hun får sygdommen i udtryk.
Mænd kun har et X kromosom og hvis han har bløder-sygdoms genet på sit X-kromosom, får han sygdommen.

Alle mænd som bærer genet på sit X-kromosom, har sygdommen, derfor har mænd større risiko for blødersygdom end kvinder. Sygdoms genet videreføres af kvinder til deres sønner og døtre og fra mænd til deres døtre, men ikke til deres sønner (sønnen får sit Y kromosom fra faren og X kromosomet fra moren).

Farveblindhed
Følger samme skema som blødersygdommen. Sygdommen er et recessivt gen knyttet til X-kromosomet og på sammen måde som med blødersygdommen, får mænd sygdommen hvis X kromosomet er ramt, mens kvinder får sygdommen når begge X-kromosomer er ramt. Det betyder at mænd har meget større risiko for at få sygdommen.

Sygdomme Knyttet til Y-kromosomet.
Kun mænd har Y-kromosom, så det er kun mænd der kan få denne sygdom. HY-antigen (testes determinerende faktor)

Hvilket køn bliver det - Dreng eller pige?

Hos mennesker og andre pattedyr, bestemmes kønnet af kønskromosomerne X og Y og kønnet er fastlåst ved befrugtningen og afgøres af sædcellen idet der er 2 forskelllige sædceller: en drenge og en pige sædcelle.

Mennesket har 22 par almindelige kromosomer "autosomer". De er parvise, så der er 2 af hver slags.
Derudover er der et par kønskromosomer som er enten
X-X eller X-Y. Så totalt er der 23 kromosom par og altså 46 enkelte kromosomer.

Samtlige celler i kroppen, undtaget æg og sædceller, har disse 23 kromosom par, hvor kønskromosom parret hos kvinder er X-X og hos mænd X-Y.

Æg og sædceller har kun 23 enkelte kromosomer, som altså ikke optræder som par her. Der er sket en såkaldt reduktions deling, hvor kromosomerne er halveret. Det er kun kønscellerne æg og sæd, som gør det.

Ægget har altid kønskromosomet X og sædceller har køns-kromosomet X eller Y.
Ved befrugtningen smelter æg og sædcellens kromosomer sammen, generne blandes og der dannes 23 par kromosomer, helt unikke, ikke set før. Det er sædcellen der bestemmer om kønskromosom parret bliver X-X eller X-Y altså pige eller dreng.

Da kønnet er afgjort ved befrugtningen, er der intet der kan ændre kønnet.
Misdannelser og hormonerforstyrrelser kan give forskellig udformning af de sekundære kønstræk, køns-organernes udseende, ligesom man kirurgisk kan ændre kønsorganernes udseende (kønsskifte operation), men det genetiske køn kan ikke ændres. En mand vil altid have X-Y og en kvinde altid X-X i kønskromosom parret.

Menneskets 23 kromosom par.
Nr. 23 er kønskromosom parret og det er enten X-X eller X-Y for kvinde eller mand

Bestem selv om det skal være en dreng eller pige

Sikker metode
Der er kun en helt sikker metode til selv at vælge barnets køn og det er ved IVF hvor man har en række befrugtede æg som er startet på at dele sig til blastocyst. Man udtager én celle fra en blastocyst og bestemmer, ved DNA analyse, om det er en dreng eller pige og opsætter den ønskede blastocyst i livmoderen

Blastocyst - 5 dage gammel embryo

Mindre sikker metode
Da der findes 2 forskelllige sædceller: en drenge eller pige sædcelle, kønskromosomet er enten X eller Y, er sæd-cellerne forskellige DNA mæssigt og vægtmæssigt, idet Y kromosomet kun vejer ca. 1/3 af X kromosomet. Drenge sædcellen vejer altså mindst.
Derfor er det teoretisk muligt at udvælge enten en drenge eller pige sædcelle.

De vejer forskelligt, altså kan man ved centrifugering prøve at adskille de 2 sædcelletyper. De har forskellligt DNA, altså kan man ved en eller anden metode som måler DNA prøve at adskille sædcellerne.

Ved en metode kaldet MicroSort kan man med rimelig sikkerhed adskille sædcellerne i drenge og pige sædceller, sådan at hvis man ønsker en pige har man 92% chance for at ramme rigtigt og hvis man ønsker en dreng har man 81% chance for at ramme rigtigt.

Man prøver at oprense sæden og adskille drenge og piger på grundlag af forskellen i DNA'et i de 2 typer sædceller. Derefter bruges den oprensede sæd til IUI (intra uterin inseminering) eller IVF, reagensglas befrugtning.

Endnu Mindre sikker metode
Der findes nogle mindre sikre og helt gratis metoder at få en dreng eller pige på.
Jeg har ikke undersøgt hvor meget videnskabeligt belæg der er for denne metode.
Angiveligt er drenge sædceller hurtigere, men ikke så udholdende som pige sædceller. Drenge sædceller kan også bedst lide basisk miljø.

Metoden går ud på hvis man ønsker en:

dreng:
Sørg for at miljøet i skeden er basisk, ved at spise basiske levnedsmidler. Hav samleje kort tid (12 timer) inden ægløsning. Drenge sædcellerne er hurtigst og når ægget først.

Pige: Miljøet i skeden skal være surt og hav samleje 3 dage før ægløsning. Pigesædcellerne kan bedst lide surt miljø og er udholdende, holder længere tid og det er hovedsaglig dem som overlever 3 dage så de kan befrugte det æg som kommer ned i æggelederen.

Barnets højde - hvilken højde får mit barn som voksen

Hvilken højde får mit barn
Højden bestemmes af forældrenes højde samt af barnets køn, idet drenge bliver gennemsnitlig højere som voksne end piger.

Højde som voksen bliver: forældrenes gennemsnits højde + 6 cm. hvis det er en dreng og - 6 cm. hvis det er en pige.

Eksempel: Kvinden er 166 cm. høj og manden 180. De får en dreng og en pige.
Forældrenes gennemsnits højde er (166+180)/2 = 173 cm

Børnenes højde som voksne bliver:
Drengen: 173 +6 = 179 cm . ... . . Pigen: 173 -6 = 167 cm


Det er kun en grov rettesnor, ingen kan forudse dit barns højde som voksen. De fleste børn vil falde tæt på, nogle vil falde et stykke fra og enkelte et godt stykke fra.

Der er flere faktorer som spiller ind f.eks. ernæring og sygdom generelt og især lige i vækstperioden.

For sjov skyld kan du prøve at regne ud med din egen højde og dine forældres højde, hvor tæt du er på denne ligning.

Downs syndrom - Mongolisme

Den hyppigste kromosomfejl hos et levedygtigt foster, Downs syndrom (mongolisme), kan afsløres ved ultralydskanning som tilbydes alle gravide. Nakkefolds skanning af foster i uge 12. Hvis downs syndrom afsløres, kan man vælge abort.

Downs er en kromosom fejl, sådan at der er 3 kromosomer af kromosom 21 i stedet for 2, sådan at personen har total 47 kromosomer istedet for normal 46. ​

Andre kromosomfejl, giver ikke levedygtige fostre som går til grunde så tidligt at kvinden knap bemærker at være blevet gravid.

Downs Syndrom. Risiko i forhold til kvindens alder

  • Alder       Risiko
  • 20-24 år   0.06%
  • 35-39 år   0.3-0.7%
  • 41 år   1%
  • 43 år   2%
  • 45 år   4%

Om Downs syndrom på Wikipedia

Nakkefolds skanning af foster i uge 12. Normal og unormal (downs syndrom)

​Kræft og Arvelighed

​LÆS MERE OM KRÆFT OG ALTERNATIV BEHANDLING ===> PÅ DENNE SIDE

Kræften og arvelighed
En arvelig faktor, altså hvor vi arver "kræft gener" fra forældre, udgør max 5-10% af kræfttilfælde, men man kan ikke arve kræft, man kan arve uheldige gener eller muterede gener, men man er selv ansvarlig for om disse gener skal "udtrykke" sig altså komme til overfladen og udløse kræft.

F.eks har du sikkert hørt om BRCA genet, som er et normalt kræft beskyttende gen på kromosom par nr. 17, så alle kvinder og mænd har 2 af disse gener, hvor det ene gen kommer fra mor og det andet gen fra far.
Kromosomer forekommer altid parvis (23 par kromosomer) så alle vores ca. 30.000 gener forekommer parvist (undtaget på mandens Y-kromosom). Hvert kromosom par indeholder hundredvis eller tusindvis af dobbelt gen-par og et af generne på kromosom par 17 er altså BRCA genet.
Parvise gener koder for de samme ting, men er lidt forskellige fordi de kommer fra 2 forældre.


kvinde undersøger sig selv for knuder og brystkræft

Kvinde undersøger sig selv
for knuder og brystkræft

Det vil være sjældent at begge BRCA gener har en mutation (sjældent at begge forældre har samme mutation), i langt de fleste tilfælde, er det kun det ene gen, der er muteret, hvis der er i det hele taget er en mutation.

Et gen er en lille sekvens af kromosomet's DNA arvemasse, men hvis der er sket en mutation i et eller begge BRCA gener (ændring i DNA'et), beskytter det ikke mere mod kræft og det KAN, men behøver ikke, udløse brystkræft, æggestokkræft (ovariekræft), colonkræft og prostatakræft. Kræftbeskyttelsen sker via et kræftbeskyttende protein som genet koder syntesen for.

Et sådant muteret gen, videreføres til børn som simpel nedarvning og du kan arve det muterede gen fra mor eller far. Risikoen for kræft med et muteret BRCA gen, er stærkt øget, men det er ikke sikkert der dannes kræft, det afgør du selv.

Hvis både mor og far har ét muteret BRCA gen, kan du risikere at arve 2 muterede gener (simpel nedarvning = 25% risiko for at få begge gener, 50% risiko for at arve ét gen og 25% chance for ikke at arve et muteret gen). Har du begge muterede gener, vil du være i højrisiko for udvikling af kræft.

Hvis du spiser ordentlig kost kommer det muterede gen ikke til udtryk og en kvinde (f.eks Angelina Jolie) behøver ikke at få fjernet begge bryster forebyggende, blot fordi hun har et muteret gen fra sin mor.

En mand kan også arve denne BRCA gen mutation fra mor eller far og få brystkræft, colonkræft og prostata kræft.

Kommer et gen til udtryk eller ej? - epigenetik

Kommer et gen til udtryk eller ej? - om epigenetik
Hvorvidt et gen kommer til udtryk og hvad et gen udtrykker, er et meget spændende og fremtidigt emne og forsknings område, dette felt hedder epigenetik og jeg gætter på vi kommer til at høre meget om det i fremtiden.
Epigenetik er det der sker efter DNA'et, hvordan opfører generne sig, hvordan afkodes de, hvordan og hvornår kommer de til udtryk i form af bestemte proteiner, enzymer, hormoner, bio-aktive stoffer, immunsystemet og celle funktioner og hvornår dannes kræft.

Hvordan "tændes" og "slukkes" et gen
Alle kroppens celler indeholder nøjagtig samme DNA, nøjagtig samme gener, men alligevel er kroppens celler meget meget forskellige og det er netop fordi nogle gener kommer til udtryk, mens andre "sover" så cellen specialiserer sig til f.eks en hudcelle eller en celle i øjets nethinde. 2 celler så langt fra hinanden, men alligevel indeholder de nøjagtig samme DNA og gener.

Hvad er det der styrer om generne skal komme til udtryk? Hvad er det det afgør om en celle skal blive til en kræftcelle og hvad er det der styrer om vi bliver syge? En ting er sikkert, det er uhyre kompliceret, ingen, absolut ingen, kan overskue alle de fine mekanismer, der er involveret.

Alligevel fylder lægerne os med medicin, hvis funktion ingen kan overskue, det griber ind overalt, derfor er der altid en lang række utilsigtede virkninger ud over det man regnede med (læger kalder det bivirkninger). Det samme med gifte i maden og miljøet, ingen ved hvilke skader de gør.  

Læs denne artikel på Videnskab.dk "Epigenetikken styrer vores DNA's opførsel".
Om epigenetic på Wikipedia

Vil du have et barn - Projekt Barn

​Hallo kvinde! - Har du ønske om at få barn,
men er single - Så se her:

Jeg søger en kæreste, en dejlig varm kvinde, til at lave en lille hyggelig varm familie med et barn eller to og fortsætte slægten sammen, er det ikke det livet drejer sig om?

Det kan også være at vi bare skal være venner og bo hver for sig og ses en gang i mellem og have et fælles barn-projekt.
Det behøver ikke at være så svært, der er gennem menneskets historie lavet milliarder af børn, så mon ikke vi også kan finde ud af det?

Jeg har nærmest indtryk at kvinder aktivt fravælger en mand for at få børn, come on hvor er vi henne?

Vi lever i "zapper - og duer ikke, næste" tidsalderen, ikke godt til at finde en partner. Har du også haft det sådan? Altid noget der ikke lige passede dig og din forestilling om hvordan "han" skulle være.

Sådan har jeg haft det, ledte efter den helt rigtige, den eneste ene. Hør her, det er pjat. Der er mange der passer til dig og mig. Lær en lille smule af de arrangerede ægteskaber, der har man bare at finde ud af det, når forældrene har sat os sammen. Jeg går ikke ind for dette, men sundt at tænke på.

En sjov ting jeg har lagt mærke til hos kvinder: det er næsten helt utænkeligt at en kvinde vil have en mand der er "lavere" i højde end dem selv, samtidig skal han helst være ældre end kvinden, men der er mere elastik på denne parameter, men endelig ikke for gammel, med mindre han er rig eller skuespiller. 

Tiden lærer os, at det i høj grad er os selv og vores egen indstilling, der bremser for at finde en partner. Hvis du ikke selv arbejder for at det lykkes, vil det ikke lykkes.

Jeg har ingen specielle eller store krav - du er dig selv - hvad kan man forlange mere? Er du nogle kg for meget, så er der mere at holde om.

Så hvad siger du, skal det være nu, inden det er for sent for dig?

Hilsen Hans Rønne, Biolog og Dyrlæge.
mål: 186 cm / 93 kg. Bor v. Vanløse Station, flytbar

Kontakt mig via kontakt siden eller skriv en kommentar nedenfor.

PS! Jeg skriver meget om kvindens fertilitet, så jeg vil melde ud, at jeg har fået testet min sæd og den er fundet normal.

Om mine Personlige egenskaber: Sød, dejlig, kærlig med humor og ser OK ud. Blød, romantisk, omgængelig, uhøjtidelig, hjælpsom, omsorgsfuld, ærlig, nysgerrig, intelligent, utraditionel. Casual klædt, ikke så materialistisk og luksuriøs. Rolig med dybde, integritet, reflekterende, hvilende i mig selv. Fokuserer positivt, at udvikle mig og blive et bedre menneske, åben for nye ting og kulturer. Noget udover det almindelige. Holder meget at musik, især klassisk. "Blåt" er mit naturlige ståsted, men er ikke politisk aktivt.
Jeg arbejder selvstændigt hjemmefra og kan holde fri når jeg vil

Personlighedstype INTP-ISTP, som er en mellemting mellem: Albert Einstein, Charles Darwin / Clint Eastwood, Daniel Craig, Harrison Ford.

Har du personligheds Typen: DEJLIG er det fint.

Så lad mig høre, hvad er din Personligheds type?
Test din egen personlighed
her: Tag Personligheds Testen her

Hans Rønne

Hej og Velkommen til Siden LangtFedtLiv.dk.
Du er velkommen til at komme med kommentarer og spørgsmål.

Du bliver bedt om email, men den er ikke synlig for andre. Det er kun så jeg kan svare dig og bliver ikke misbrugt.

Hilsen Hans Rønne (Biolog & Dyrlæge)



Mecindo er et online apotek. Vi har et stort sortiment inden for håndkøbsmedicin, vitaminer, kosttilskud og helsekost samt kropspleje